Pedicure


Forkæl dine fødder
Velplejede fødder er den hurtigste vej til en ægte wellness-oplevelse. Vores fødder er den del af kroppen, der bliver hårdest belastet i løbet af en dag. Vi går og står og har måske dårligt fodtøj på i form af stramme højhælede sko eller varme, lukkede støvler. At få en grundig og blødgørende pedicure er en fantastisk luksus, som bringer ro og velvære i hele kroppen. En pedicure virker afstressende og opkvikkende, og derudover gør den dine fødder smukke, bløde og velduftende. Forkæl dig selv og bestil en velgørende pedicure i vores flotte og veludstyrede skønhedsklinik på Østerbro i København. Her på siden kan du læse mere om pedicure, og hvilken behandling vi kan tilbyde dig på klinikken i København.

Hvad er pedicure?
Pedicure er betegnelsen for en grundig og professionel fodbehandling med fokus på pleje og genopbyggende behandling. Pedicure indebærer blandt andet forskønnelse af negle og neglebånd, pleje af huden på fødderne samt fjernelse af hård hud på hæle og trædepuder. Med en pedicure opnår du bløde og smukke fødder samt en følelse af velvære. I vores klinik på Østerbro varer en pedicure en hel time. Du får en grundig og omhyggelig pleje af fødder og negle og vil kunne nyde resultatet i lang tid fremover.

Fod- og negleproblemer
Et de mest almindelige problemer med fødderne er hård hud og flossede/beskadigede neglebånd. For at forstå hvorfor hård hud og flossede neglebånd opstår, er det nødvendigt at kende den normale huds opbygning. Hudens funktion er at danne et beskyttende væv rundt om foden. Huden består af en overhud, en læderhud og en underhud. Overhuden er den tynde hud med fingeraftryk, som er synlig. Denne del af huden består af et levende cellelag, hvor cellerne hele tiden deler sig og danner nye celler. Næringsstofferne til dette hudlag kommer fra hårkarrene, som ligger lige under cellelaget. De yderste celler er forhornede og døde, hvilket danner en sej og beskyttende overflade. Denne overflade bruger vi til at modstå tryk, varme og kulde samt andre skadelige påvirkninger, men i nogle tilfælde bliver dette forhornede hudlag så kraftigt, at den danner smertefulde ligtorne samt en tyk og hård hud, der både kan være generende og uæstetisk. Med en professionel pedicure på vores klinik på Østerbro i København er det muligt at få fjernet hård hud og få rettet op på flossede neglebånd. Efter en pedicure er det vigtigt at vedligeholde resultatet med en hjemmepleje bestående af rene og naturlige produkter. Brug dagligt en fodcreme for at blødgøre den tørre hud mellem dine fodbehandlinger samt en neglebåndsolie, der styrker neglene og smidiggør neglebånd. I vores Organicshop.dk finder du lækre og økologiske produkter, der kan forlænge og vedligeholde resultatet mellem hver pedicure.

Behandling
Du skal gå og stå på dine fødder hele livet, og derfor er det en god investering at passe godt på dem og jævnligt forkæle dem med en blødgørende og genopbyggende pedicure. På vores klinik i København har vi stor erfaring indenfor pedicure og behandling af fodproblemer såsom hård hud, problemer med neglene, tørre pletter eller beskadigede neglebånd. Pedicure er for livsnydere, der gerne vil vedligeholde kroppen og forkæle sig selv med en behagelig og afstressende behandling.
Til slut i behandlingen er der mulighed for at få lakeret neglene med neglelak i en farve efter eget valg.

Vi tilbyder
I vores klinik på Østerbro i København tilbyder vi en lækker urte pedicure baseret på naturlige og effektive urter fra naturen. Vores pedicure starter med et fodbad og afsluttes med blødgørende creme, der masseres ind i huden. Alle produkter, der anvendes under en pedicure er rene, naturlige og økologiske. Vi anvender kun de bedste mærker på markedet og sikrer dig dermed en skånsom og effektiv behandling. Send os en mail eller book allerede nu en tid til pedicure i vores klinik på Østerbro via vores online booking system.

.
Klinik Sense of BeautyOrganicshop.dkBLEGDAMSVEJ 1262100 København Ø+45 - 35 35 58 08mail@organicshop.dk

Ansigtsmassage | Klinikken på Østerbro | Hudpleje | Kropsmassage | Manicure | Pedicure